Hvorfor give gulvet en kærlig hånd?
Trægulvet danner en fin base for indretningen og kan spille sammen med en bred vifte af stilarter. Men du vil med tiden opleve, at de solide planker bliver trætte og triste at se på. Du kan tilmed være så uheldig, at gulvet giver anledning til splinter i fødderne.
Løsningen må enten være indendørssko eller en slibning af gulve. Den sidste mulighed er helt klart den mest holdbare. Gulvafslibning kan synes som et stort projekt, men det betaler sig på den lange bane. Slibningen forlænger gulvets levetid betydeligt, og du slipper for at investere i et nyt.
Gode råd til gulvafslibning
En god måde at spare penge på er ved at klare din slibning af gulve selv. Det første skridt i den proces er at foretage grundig research. Trægulve er forskellige, og det kan derfor variere, hvad de kan tåle i forhold til slibning og behandling.
Det næste skridt er at skaffe det rette udstyr. Du kan leje en gulvsliber hos din lokale forhandler til en fornuftig pris. Du bør også overveje at leje en kantsliber med ved samme lejlighed. Kantsliberen er velegnet til slibning af gulvenes hjørner. Husk at være forsigtig, når du sænker maskinen ned på gulvet, så du ikke laver fordybninger.
Giv den rette efterbehandling
Når du er færdig med slibningen af dine gulve, skal du tage fat på en efterbehandling. Efterbehandlingen sikrer, at gulvet er godt beskyttet, når det igen tages i brug. Du kan vælge imellem olie-, lak- og ludbehandling til dine trægulve. Alle behandlingerne er effektive og beskyttende, men de er meget forskellige i deres finish. Du bør derfor gøre dig klart, hvilket look du går og drømmer om.