Slibning af din bordplade er vigtigt   

Det bliver kun mere og mere populært at upcycle møbler og dermed forlænge levetiden på noget, man allerede ejer, eller noget, som andre har sendt til genbrug. Det er der naturligvis miljømæssige fordele i, men det er så sandelig også en god investering. Det er dyrt at købe nyt – særligt at købe et nyt spisebord, som du garanteret har betalt rigeligt for i første omgang. Derfor er det en enormt god ide at lære, hvordan man sliber sin bordplade, så man kan holde sit bord pænt og forlænge den overordnede levetid. Det kan du lære i dette indlæg.

 

Slibning af bordplade – sådan gør du

 Når det kommer til slibning af bordplade, så er det vigtigste udstyret. Udstyret er vigtigt, fordi du hurtigt med det forkerte udstyr kan ende med at gøre mere skade end gavn. Derudover letter det rette udsyr også markant på arbejdsbyrden. Her er en oversigt over det udstyr, du får brug for til slibning af din bordplade:

 

  • En elektrisk sliber eller rystepudser: Dette er hovedmaskinen, hvad angår slibning af din bordplade. Begge eksempler kan du nemt leje eller købe, hvis du har lyst til at investere i det til fremtiden.

 

  • Tre typer sandpapir: For det bedste resultat skal du have tre forskellige slags sandpapir med forskellige korntyper. Ofte vil det være korn 80, 120 og 240, som du skal bruge i løbet af slibningen.

 

  • Olie og poleringspude: Når dit bord er færdigslebet, skal du give det en god efterbehandling. Det forlænger levetiden, og så bidrager de naturligvis til æstetikken. Til fordelingen er en poleringspude bedst, og hav gerne en ekstra eller to ved hånden.

 

  • Sikkerhedsbriller og høreværn: Det støver og larmer ret så meget, når man sliber bord. Derfor kan du med fordel også gøre det ude i haven. Et par sikkerhedsbriller og et høreværn er en god idé, så du kan føle dig komfortabel i arbejdet og undgå skader.

 

Giv olien tid til at tørre

Udover at du naturligvis skal have en helt ren bordplade, inden du går i gang med arbejdet, er en af de ærgerligste fejl at tørre overskydende olie væk for hurtigt. Når du har påført og masseret olien ind, skal det trække i minimum to minutter for at suge olien til sig. Herefter skal du ikke være overrasket over, at der er overskydende olie, der skal tørres væk. Det er helt normalt.