Må man selv opsætte en varmepumpe?

Hvis du står overfor at skulle have installeret en ny varmepumpe i dit hjem eller sommerhus, så spekulerer du sikkert i at gøre det så billigt som muligt. Opsætning af varmepumpe er noget, du kan gøre selv. Er du ude i at installere en luft-til-luft-varmepumpe, er der som udgangspunkt ikke nogen love eller regler, der dikterer, at en tilslutning skal ske ved professionel hjælp. Hvis du selv har forstand på sådanne installationer, er der bestemt ikke noget i vejen for, at du selv klarer monteringen. Men er varmepumpen ikke samlet, er det imidlertid lovpligtigt, at du kontakter en fagmand til at forbinde de enkelte dele. Det samme gør sig gældende, hvis der skal tilsluttes el. Her er det absolut nødvendigt, at der kommer en professionel på sagen, da det er forbundet med en vis brandfare. Installering af luft-til-vand-varmepumper og jordvarme skal altid foregå med faglig assistance.

 

Sådan opsætter du en varmepumpe

Når du skal montere en varmepumpe, er der forskellige skridt, som du skal igennem. Først og fremmest skal monteringspladen, der sidder bag på den indvendige del af pumpen, sættes fast på den ønskede ydervæg. Du skal bore et hul hele vejen igennem væggen, hvorefter udedelen af pumpen monteres. Udedelen skal sættes på en jævn overflade i vater. Den indvendige og udvendige del forbindes via kabler. Til sidst monteres kabelbakker, som har til formål at skjule rør og ledninger. I det store hele er processen forholdsvis ligetil, men du skal vide, hvad du laver.

 

Fordele ved at kontakte en montør

Det er altid en fed fornemmelse at have klaret en praktisk opgave på egen hånd. Det giver en følelse af, at man har opnået noget og brugt tiden på noget meningsfuldt. Det er dog vigtigt, at alle regler og love bliver overholdt. Lovgivningen er der af en grund, og du må af sikkerhedsmæssige årsager følge den til punkt og prikke. Du er derfor nødt til at hyre en professionel varmepumpe-montør, hvis det er lovpligtigt i dit tilfælde. Men der er bestemt også mange fordele ved at uddelegere denne opgave. For det første er du sikker på, at jobbet bliver løst korrekt i første hug. Det er dermed også en måde at spare penge, da du slipper for at kaste penge efter udbedringer af skader. Derudover frigiver det en masse tid, hvis du sender arbejdet videre til en fagperson.