Du har længe trådt ind i dit badeværelse og tænkt: ”det er ikke helt ideelt, det her”. Okay, måske har du ikke lige tænkte dette, men du har i hvert fald fået et nyt badeværelse af en årsag - nok fordi det gamle ikke matchede dine behov eller smag! Men hvad må du egentlig selv udføre af vvs-opgaver i dit nye badeværelse? Har du lysten og evnerne, kan du bl.a. selv stå for: at udskifte vandhaner og pakninger i vandhanerne, udskifte håndvask med tilhørende vandlås, udskifte toilettet og udskifte vaskemaskinen. Men nogle opgaver må du ikke selv stå for, og har du brug for en rigtig vvs’er!
Hvilke vvs-opgaver skal du have hjælp til?
Du skal altid kontakte en autoriseret vvs’er, når du skal have udført følgende opgaver: lave helt nye vvs-installationer (det var nok lidt en selvfølge), tilslutte kloak og afløbsrør, tilslutte nyt gulvafløb i f.eks. brusenichen, lave ændringer på eksisterende brugsvands- og kloakanlæg mm. Det kræver også en autoriseret vvs’er at udbygge et brugsvandsanlæg, og du må heller ikke selv tilslutte brusearmatur. Det er altså vigtigt at få fat i en professionel, når du ikke selv må stå for opgaverne!
Sådan kan du spare på badeværelsets pris
Et nyt badeværelse kan selvfølgelig være en dyr fornøjelse. Der er mange tekniske aspekter i det, og flere steder, hvor du egentlig kan spare penge ved at gøre det selv. F.eks. kan du spare penge på fliserne ved blot at lægge dem i vådrumszonerne (og også selv sætte dem!), og du kan også selv stå for malingen. Du kan også spare på udstyret, du køber, såsom brusekabinen, armaturer og skabe, der ikke behøver at være det mest eksklusive materiale. Og står du selv for at sætte det meste op (som du selv må stå for), så er du godt på vej på at få sparet en masse penge på dit nye badeværelse!