Hvad skal man tænke over når man skal renovere eller få et nyt badeværelse?
Når du beslutter dig for at lave nyt badeværelser, er der nogle overvejelser, som er gode at gøre sig, inden man går i gang med at brække gulvet op.
Find din stil
Det første du skal overveje er, hvilken stil du gerne vil have på dit badeværelse. Det kan være minimalistisk, hvor alt holdes i samme farve og uden for mange unødvendige ting. Hvis det skal være hyggeligt, kan det være, du skal tænke i plads til stearinlys, pynt og luksus, så det bliver rart at være derud. Hvis du vil have et farverigt badeværelse fyldt med farver og forskellige mønstre kan du overveje hvilke farver, der går godt sammen, og hvordan du vil sætte fliser og møbler sammen.
Indretning og design
Når du ved, hvilken stil du gerne vil have på dit badeværelse, kan du begynde at tænke i farver. Hvilke farver spiller sammen og afspejler den stemning, du gerne vil opnå. Næste trin er at finde møblerne. Skal du have en eller to håndvaske, hvor meget lys vil du have derude, og skal det være badekar eller bruser eller begge? Find ud af, hvor meget du gerne vil opbevare på badeværelset og på tænk opbevaringsplads. Overvej indbyggede skabe, som ikke tager gulvplads. Et funktionelt badeværelse har typisk toilet og håndvask lige ved døren, mens bruser og bad er længere inde i rummet. Tænk også på vandbesparende løsninger, så du kan spare penge på den lange bane.
Lav et budget
Når du går med tanker om et drømmebadeværelse til dit hjem, er det ikke så sjovt at blive begrænset af økonomien, og derfor er det er en god ide at lave et budget. Hvor mange penge er der til hver post, og hvor kan du eventuelt spare lidt. Husk at overveje, om der kunne komme uventede udgifter, som vandskade eller andet, der kan gå galt i processen.