Montering af dørkarm

Opsætning af døre eller dørkarme kan virke uoverskueligt for nogle, men det er faktisk noget, du selv kan gøre, hvis bare du har den rette viden og det rette værktøj. Der er en masse videoer online om montering, men vi tilbyder også en uddybende guide længere nede i artiklen.

Inden du går i gang

… skal du have det rette udstyr. At montere en dør og dørkarm uden brug af tømrer kræver, at du har de rette materialer:

  • En dør i solidt materiale, der kan holde i flere år. Husk at målene til døren er udvendige karmmål, så der stadig er luft mellem karmen og væggen.
  • Karmsæt, som passer til døren og væggens opbygning
  • Karmskruer til at bore karmen fast
  • Trækiler
  • Montagepuder eller plasticklodser
  • Boremaskine
  • Vaterpas
  • Målebånd
  • Hammer
  • Søm
  • Isoleringsskum

Trin-for-trin guide til opsætning af dørkarm

  • Start med at skrue bundpladen fast under karmens placering. Vær sikker på, at skruerne kan ikke mærkes, og at bundpladen er vandret.

  • Saml dit karmsæt. Typisk kan karmsættet både bruges til venstrehængte eller højrehængte døre. Vær derfor sikker på, på hvilken side din dør skal hænge. Døren skal helst placeres, så den generer så lidt så muligt, når den er åbnet.

    • Hvis du ikke er sikker på siden af din karm, kan du finde den på hængslernes placering.

    • Der kan være behov for justeringer ift. højden. Bare husk, at siderne skal være lige lange, og der stadig er 1 cm’s plads.

  • Placer karmen, så der er lige meget plads på hver side. Du kan med fordel fylde hullet med montagepuder, så luften imellem bibeholdes, og hverken væggen eller karmen tager skade. Tjek nu, om karmen flugter med væggen og er vandret. Hvis ikke, skal den rettes til.

  • Bor nu huller og derefter karmskruer øverst og nederst i hængselssiden. Et godt tip er at bore hullet til skruerne en størrelse mindre, så de bedre binder sig til væggen.

  • Montér nu de midterste skruer i hængselssiden.

  • Samme rækkefølge gør du på den modsatte karmside.

  • Døren kan nu monteres ved at sætte dørens side ned i hængslerne.

  • Herefter monteres gerigterne, så døren både er funktionel og pæn.

  • Hullet mellem karm og væg fyldes ud med isoleringsskum eller lignende, så rummet bliver mere lydtæt.

  • Til sidst sætter du fejelisten i bunden af karmen, og du er nu klar til at bruge din dør.

 

Hvis du har fulgt trinnene, burde du have en rigtigt siddende dør og dørkarm foran dig – ellers så skal der lidt præcision til. Montering af dørkarm kan sagtens gøres uden tømrer, hvis man har fingrene skruet rigtigt på. Dog er det vigtigt, at du gør dig umage – hvis der er enkelte skævheder, kan din dør ikke sidde rigtigt i hullet, eller den kan ende med at knirke.