Sådan maler du væggene trin for trin:

Trænger din bolig til en opfriskning? Der findes flere fremgangsmåder til at male indendørs, men her får du i hvert fald et par simple råd til, hvordan du nemt ender med et flot og indbydende resultat.

Forberedende arbejde:

  • Start med at rengøre alle vægge grundigt.
  • Sæt malertape på rummets lister og langs med loftet.
  • Læg plastikunderlag på gulvet.
  • Få spartlet eventuelle huller. Husk at spartelmassen skal være helt tør, før du begynder at male.

 

Hvad skal du bruge?

  • Du skal først og fremmest bruge en rulle. Find en god en, så du undgår, at malingen stænker.
  • En pensel i 35-45 mm bredde.
  • Brug et forlængerskaft til din rulle og ellers en skammel eller stige, så du kan nå til alle hjørner.
  • En arbejdslampe.
  • En våd klud til at redde småfejl du laver undervejs.

 

(Alt værktøjet skal være grundigt vasket med vand og tørret igen, inden du går i gang med at male)

 

Sådan maler du:

  • Du starter med at pletmale på steder, hvor væggen er uens, fx der hvor du har spartlet.
  • Mal dernæst alle kanter med penslen.
  • Mal med rullen så tæt på kanterne, som det kan lade sig gøre.
  • Mal resten af væggen først på kryds og tværs og til sidst lodret op og ned. Mal vådt på vådt, så der ikke bliver nogen grimme overgange.
  • Mal mindst to lag. På malingsspanden står der, hvor lang tid første lag skal tørre.
  • Så snart malingen er tør, kan du fjerne malertapen.

 

Hvilken farve?

Du tænker måske: ”Hvilken farve er den bedste? SKAL alt være hvidt?" Ikke nødvendigvis, men hav altid i baghovedet, at lyse vægge giver ro, samtidig med at de får rummene til at virke større. Vi vil anbefale hvid som grundfarve til væggene, men eksperimentér gerne med at male en enkelt væg i rummet i en mørkere farve - eller måske beklæde en endevæg med noget farverigt tapet? Kun fantasien sætter grænsen!

God fornøjelse med dit maleprojekt! 

 

Læs også: Sådan lapper du selv huller i væggen