Sådan holder du dit værktøj ved lige

Det rigtige værktøj skal holdes ved lige, hvis de skal fungere optimalt. Her får du en guide til, hvordan du gør det bedst. Hvis du er typen, der elsker at kaste dig over gør-det-selv-projekter, så har du sikkert også værktøjskassen eller garagen fyldt med værktøj. Men vidste du, at det faktisk er vigtigt at vedligeholde sit dyrt indkøbte værktøj, hvis det skal holde mange år fremover? Her får du vores guide til, hvordan du vedligeholder dit værktøj og dine maskiner:

 

Undgå automatisk opladning

Der findes næsten ikke nogen bedre følelse end en boremaskine, der med stærk kraft forsvinder ind i væggen. Men den mister med siden sin kraft. Har du undret dig over hvorfor? Det kan skyldes den automatiske opladning, der kan ødelægge batteriet. Hvis du er typen, der automatisk sætter boremaskinens batteri til opladning, så bør du holde inde. Hvis batterierne nemlig ligger fuldt opladt i længere tid ad gangen, så opbygger de en større og større indre modstand. Og en stor modstand i batteriet betyder, at el-værktøjet bliver svagere.

 

Rengør dit værktøj

Hvis metallet på din rørtang, hammer, vandtang, sav, knibetang eller lignende er blevet mørkfarvet eller måske rusten, så kan du rengøre det med for eksempel citronsyre eller eddikesyre. Men husk handsker! Syren er ætsende og kan i værste tilfælde medføre sår, hvis du ikke bruger handsker. Efter du har renset værktøjet, er det vigtigt altid at huske at skylle efter med koldt vand, så der ikke er rester af syre på værktøjet.

 

Få udbedret skader hos en professionel

Er dit værktøj eller dine maskiner gået i stykker, så er det vigtigt at få en professionel til at reparere dem, i stedet for du selv kaster dig over reparationsarbejdet. I værste fald kan du ende med at gøre skaderne værre. Tag kontakt til en maskinfabrik og værktøjsfabrik, der kan hjælpe dig. Det kan for eksempel være Svend Hansen & Søn i Horsens, der har erfaring med reparation af større maskiner og værktøj.

 

Smør maskineret

Består dit værktøj eller maskiner af teknisk maskineri, så husk at få tjekket olien jævnligt, ligesom du også skal sørge at smøre de enkelte dele, så de kører som, ja – smurt. Du kan få en maskinfabrik eller værktøjsfabrik til at gøre arbejdet for dig, men det er også et arbejde, du kan klare selv, hvis du har håndværkerfingre. Hvis du ikke har prøvet det før, så forhør dig i dit byggemarked, hvilken olie og smørelse du skal bruge til dit værktøj.