Hvorfor skal man overhovedet isolere gulvet?
Der er flere gode grunde til, hvorfor man skal isolere sit gulv, og der kan være forskel i behovene alt efter husets alder og opbygning. Isolering er altså ikke kun vigtigt, når det kommer til murværk, døre og vinduer, nej det kan faktisk også få gruelige konsekvenser, hvis ikke isoleringen af dit gulv er i orden. Her giver vi 3 gode råd om, hvorfor gulvisolering er en god idé.
Den største og bedste grund til at lave en grundig gulvisolering er dog, at hvis man ikke har isoleret gulvet ordentligt, vil man spilde en masse varme. Den varme, der siver ud, går til spilder, og du bruger derved en masse unødvendige udgifter og fyrer mere for fuglene end for dig selv. Grundig gulvisolering vil altså kunne ses på varmeregningen og give dig flere penge på kontoen.
Sundt indeklima er alfa omega
Hvis ikke huset varmes godt nok op fra bunden, kan det lede til et dårligt og klamt indeklima, der ikke er rart at leve i. Et sundt indeklima er vigtigt for et godt velbefindende og kan bidrage til mindre sygdom, færre hovedpine og generelt mere energi. Et behageligt indeklima gør desuden også, at mange føler sig mere tilpas i deres eget hjem, da der er mere behagelige temperaturer og en mere behagelig indeluft. Der er jo trods alt en grund til, at vi synes det er rarere at være i huset end i kælderen eller garagen, der typisk ikke er isoleret.
Undgå fugt
Et gulv, der ikke er ordentligt isoleret, kan også skabe det rette miljø for, at flere uhensigtsmæssige ting kan gro. Det kan nemlig både lede til konsekvenser som fugt og i værste fald skimmelsvamp. Opdager man dette for sent, kan det både have sundhedsskadelige konsekvenser for dig selv og din familie, men det kan også gøre, at du er nødt til at få hele gulvet udskiftet. Kontakt derfor en professionel og få undersøgt, om du har den optimale gulvisolering i dit hjem.