Kan man selv lægge epoxy gulvbelægning?
Epoxy gulvbelægning bliver mere og mere populært, og det er der ikke noget at sige til. Det praktiske og flotte gulv passer nemlig ind de fleste steder.
Hvilke steder er velegnet til epoxy gulv?
Grundet sit æstetiske look og gode funktionalitet, kan epoxygulve give mening alle, tænkelige steder. Det har nemlig et råt og industrielt look, som gør det alsidigt i sin funktion og udseende. Både i private køkkener og industrikøkkener er epoxy gulvbelægning en oplagt mulighed for at opgradere rummet som helhed. Epoxygulve er også enormt velegnede til badeværelser samt garager og værksteder.
Hvad er fordelene ved epoxy gulvbelægning?
Epoxygulve er uhyre slidstærke og har derfor en rigtig lang levetid. Det er et stærkt gulv, som kan danne et sikkert fundament for haller med store, tunge industrimaskiner. Gulvet kan variere i overfladestrukturen alt efter ønske og behov. Har du et lille menneske rendende rund på strømpefødder i køkkenet, kunne det for eksempel være en idé med en mere ru gulvkvalitet, som tjener et skridsikkert formål. Derudover er epoxygulve supernemme at rengøre, da der ikke er revner og fuger, hvor skidtet kan samle sig i.
Kan man selv lægge epoxy gulvbelægning?
Hvis du er en erfaren fagmand eller gør-det-selv-typen, kan du muligvis godt stå for din epoxy gulvbelægning selv. Det anbefales ikke at gøre det selv, hvis du ikke har erfaring med det. Dette skyldes, at epoxy tørrer lynhurtigt, og du har dermed ikke meget tid til at arbejde med gulvet, før det har sat sig og er for hårdt til at ændre.
Det skal du være opmærksom på ved lægning af epoxy gulvbelægning:
- Der kan opstå luftbobler i epoxyen.
- Epoxyen skal blive suget ordentligt ned i gulvet.
- Undersøg, om konstruktionen under dit gulv kan holde til epoxyen.
- Allier dig altid med en fagmand.