Har du styr på elinstallationerne?
Det er altid vigtigt at være opmærksom på reglerne omkring elinstallationer, når man selv går i gang med nybyggeri. Vi kommer her med en guide til privatpersoner over lovkrav, hvad man selv må lave, og hvornår der skal en elektriker til nybyggeri. Her følger en kort liste over opgaver, du selv har mulighed for at løse:
- Tilslutte komfur, ovn og emhætte
- Skifte en ventilator
- Skifte en stikprop
- Skifte en afbryder
- Installere en opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler
- Montere lamper
- Trække ledninger
- Tilslutte køleskab
- Skifte en stikkontakt
Krav i nybyg til elinstallationer
Der er en række specifikke krav til elinstallationerne i moderne nybyggeri, som i den forbindelse er vigtige at kende til. Her er det b.la. værd at nævne, at man skal benytte den rigtige stikprop, så sikkerheden og jordforbindelse bevares. Det er derudover også vigtigt at overholde grænsen og anbefalinger for antal stikkontakter pr. rum. Der skal installeres mindst én 250 V-stikkontakt i en fast installation for hver påbegyndt 4 m2 gulvareal. Der er ikke noget krav omkring, at der skal være mere end ti stikkontakter i et rum, og der er også bestemte krav for enkelte rum. Det er kun 250 V-stikkontakter og 250 V-industrikontakter, som er lavet efter nedenstående standarder, der tæller med:
- DS 60884-2-D1, stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug
- DS/EN 60309-2, stikpropper, stikkontakter og ledningskoblere til industribrug
Det er altid en god idé at forhøre sig hos en autoriseret elektriker, inden du indleder projektet.
Kravene for antal stikkontakter i forskellige rum
Der er forskellige krav til antal af stikkontakter i rummene i boligen. Her får du en liste:
- Køkken: Min. 3 fordelt på 2 grupper med lav energi
- Køkkenalrum: Max 10 (med køkken)
- Badeværelse: Min. 1 (medmindre rum er for småt)
- Walk-in closet: Intet krav
- Kogenicher: Min. 1
- Rum uden beboelse: Intet krav