Hvordan virker et gasfyr?

Overvejer du at skifte til nyt gasfyr? Mange danske hjem er allerede udstyret med et gasfyr, der opvarmer både brugsvand og vand til husets radiatorer. Et gasfyr er en forholdsvis simpel varmekilde, der består af en gasbrænder og en kedel. Den danske naturgas, der primært består af gasarten metan kommer fra Nordsøen, hvorfra den føres ud til danske hjem med gasfyr. Gasbrænderen afbrænder gassen, som på den måde opvarmer vandet til både centralvarmeanlægget og brugsvand.

Teknologien bag gasfyr er blevet udviklet meget inden for de senere år, og i dag udnyttes gassen langt bedre end tidligere. I dag har gasfyr lukkede forbrændingskamre samt kondenserende kedler, der genbruger røggasserne.

 

Spar penge på varmeregningen

Ved at skifte dit gamle gasfyr ud med et nyt eller skifte oliefyret ud med et gasfyr, kan du spare mange penge på din varmeregning. Ligeledes er det markant billigere at fyre med gas, end at bruge el radiatorere i hele boligen. Udskifter du dit gamle gasfyr med et nyt, kan du i mange tilfælde spare op mod 25 % på varmeregningen.

 

Mere miljøvenligt en oliefyr

Et gasfyr udnytter energien bedre end et oliefyr og er dermed en mere klimavenlig og miljøvenlig løsning, samtidig med at du får et større udbytte af energien, da mindre varme går til spilde. Desuden er forbrænding af naturgas renere end forbrænding af olie, da det ikke udleder affaldsprodukter, såsom støv og aske. Et naturgasfyr udleder ca. 15% mindre CO2, end et oliefyr. 

 

Du kan opnå tilskud til gasfyr

Udover at et nyt gasfyr kan nedbringe din varmeregning, kan du også få et økonomisk tilskud. Beslutter du dig for at udskifte dit nuværende gasfyr, kan du nemlig opnå et skattefrit energitilskud, der indsættes direkte på din konto. Alt du skal gøre er at ansøge om tilskuddet, inden du går i gang med at udskifte kedlen. Prisen på et nyt gasfyr vil ofte være omkring 30.000, hvoraf 3.000 kroner bliver givet i tilskud.