Storbyproblemer og pladsmangel
For rigtig mange mennesker i de danske storbyer, er pladsen en mangelvare. Få kvadratmeter til mange mennesker sætter kreativiteten på prøve. Et ofte overset rum, der dog kan give en fornemmelse af flere kvadratmeter er bryggers. Mange mennesker skænker ikke bryggerset de store tanker, hvilket leder til for dårlig udnyttelse af den plads, der nu engang er. Ved at indrette dit bryggers og få orden i det, vil du opleve en meget forbedret udnyttelse af rummet og, at der er plads til mere end ved første øjekast.
Sådan får du mere plads
De mange små ting gør en forskel. Ved at ændre lidt her og der i bryggerset, vil du opleve en stor ændring. Lad os se på, hvad du kan gøre:
- Få det helt basale på plads. Vaskemaskine og tørretumbler kan eksempelvis stå oven på hinanden, så de fylder det halve – det skaber mere plads end man lige tror.
- Væggen. Korrekt udnyttelse af væggene er der, du finder allermest plads. En mulighed er at hænge redskaber, huer, handsker osv. på væggene, så de ikke fylder på gulvet.
- Find de rigtige skabe til dit bryggers. Ved at benytte skabe der passer ind får du nemmere ved at få plads til det hele. Vælg også et varmeskab med plads til våde sko og overtøj, så det ikke ligger og flyder.
De fleste af ovenstående råd er meget simple, men følger du dem, vil du opleve en markant ændring og en følelse af langt mere plads.
Det sidste finish
Når du har fået orden i dit bryggers, kan du give det lidt liv. Et bryggers bliver hurtigt et kedeligt og trist rum. For at skabe lidt liv og gøre det til mere end blot et opbevaringsrum, kan du anskaffe dig nogle farverige gardiner, et par blomster og planter og derudover sørger for at give plads til så meget lys som muligt. Jo lysere rummet er, jo større og mere indbydende ser det ud. Gør du alt det, vil du se et fornyet rum, der udnytter alle de sparsommelige kvadratmeter, dit hjem har at tilbyde.