10 gode boretips til hobby tømreren
Er du en gør-det-selv type med hænderne skruet godt på, og står du gerne selv for de små forbedringer i hjemmet, er det vigtigt, at du har en god boremaskine. Først og fremmest er boremaskinen jo et rimeligt sejt stykke værktøj, da det ligner en pistol. Men vigtigst af alt er boremaskinen nok også det vigtigste og mest alsidige stykke værktøj. Du kan bruge det til så mange forskellige ting, og du vil helt sikkert kunne finde både glæde og stolthed i selv lige at kunne bore i stedet for at skulle tilkalde en af dine tømrervenner.
Men fordi boremaskinen er et så vigtigt og alsidigt værktøj, som du bare må have derhjemme, er det også ekstremt vigtigt, at du kan finde ud af at bruge det ordentlig. For hvad skal du ellers med det seje stykke værktøj, hvis det alligevel ligger gemt væk bagerst i skabet.
Sådan bruger du en boremaskine
Her har vi samlet en håndfuld gode råd, der er værd at vide inden man skal i gang med boring. Læs dem igennem, så du vil have lidt mere viden, når du skal i gang med at bore hjemme hos dig.
- Brug malertape på glatte overflader, hvor boret nemt kan smutte. Malertapen sørger for at holde boret på rette spor
- Skal du bore på en hård, men glat overglade, kan du lave en prik med en kørner og et slag med en hammer. På den måde undgår du, at boret smutter, så hullet bliver skævt
- Skal du blot bore et enkelt hul i væggen, så sæt et kaffefilter fast med malertape under borestedet, så du undgår at skulle have fat i støvsugeren
- Brug aldrig slagfunktion til fliser og klinker, da disse materialer nemt kan revne
- Skal du bore hul i vinduer, et spejl eller lignende kan det sagtens gøres med din boremaskine, du skal blot have fat i et specialbor
- Du kan sagtens bruge metalbor til at bore i træ
- Murbor ligner hinanden, men sørg for at vælge det, der passer bedst til din opgave, så du får det bedst mulige resultat ud af din boring
- Et universalbor kan bruges til både træ og mur på en gang
- Skal du bore i plastik kan det smelte, når boret bliver varmt, men du kan hurtigt og effektivt køle med vand
- Har du brug for et firkantet hul, kan det også fikses med boremaskinen. Der findes nemlig firkantede bor til langt de fleste boremaskiner