Hvad du skal være opmærksom på 

Det er naturligvis en spændende tid, man går i møde, når man planlægger nybyggeri, men det er samtidig en stor mundfuld. Der er mange bolde i luften, og der kan være fordele i at lade andre gribe nogle af dem. Inden du går i gang, gør du klogt i at tænke over, hvad dine behov er – både nu og i fremtiden. Du har muligheden for at skabe noget helt nyt, helt som du vil have det, og derfor må du ikke forhaste dig selv. Sæt dig ned og få et overblik over dine ønsker, muligheder og begrænsninger. Sådan kommer du bedst i gang med nybyggeri og sikrer dig selv det bedste resultat.  

 

Hav styr på budgettet

Hvis du drømmer om selv at stå for store dele af dit nybyggeri, kan det være en uoverskuelig og svær opgave at holdestyr på budgettet. Man kan blive fristet af smukt tapet og moderne løsninger, som man måske ikke har rum til i budgettet eller endsige brug for på det lange løb. Læg derfor et budget, før du går i gang. Så kan du bedre holde dig selv i kort snor og planlægge nybyggeriet efter de muligheder, dit budget rent faktisk skaber rum til. I bedste tilfælde sparer du måske penge på nogle af områderne, som du kan overføre til større ønskeposter. 

 

Hav styr på reglerne

Selvom der er mange ting, som du helt selv må stå for i forbindelse med byggeriet, er der også visse lovmæssige begrænsninger, du skal forholde dig til. Det er fx lovpligtigt at få en professionel til at udføre grundlæggende installationer af kloak, el og noget VVS, og så skal du undersøge kommune- og lokalplaner forud for dit byggeri. Sådan undgår du bøder eller andet bøvl, når du står med dit færdige resultat.