Dryppende vandhaner og gulvvarme – ikke alt VVS-arbejde må gøres selv

Det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i, hvilket slags VVS-arbejde du selv må lave hjemme på matriklen. Heldigvis har vi gjort det nemmere for dig at navigere i VVS-junglen ved at skabe et overblik over hvilke opgaver, du selv kan (og må!) fikse, og hvilke, der kræver, at du ringer til din lokale VVS’er.

 

Gør-det-selv VVS

Der en stor del af VVS-artiklerne i køkkenet og på badeværelset, som du selv må reparere. Fx er der ingen grund til at hyre et VVS-firma, hvis vandhanen drypper. Selvom der er meget, du selv må fikse, hvis du kan, så er der også retningslinjer for, hvor meget du selv må. Nogle situationer kræver, at du søger professionel hjælp til VVS-arbejde.

 

Do’s and don’ts

Hvis man har lidt handyman-mentalitet, kan være det fristende at løse alle VVS-opgaver selv. Men der er heldigvis mange ting (foruden den dryppende vandhane), som du selv må gøre. Du må fx godt udskifte og tilslutte en ny vaskemaskine eller opvaskemaskine, ligesom udskiftning og tilslutning af vand og afløb til håndvasken i bad og køkken er helt i orden. Drømmer du om gulvvarme og flere radiatorer, må du også godt både udskifte og opsætte disse til centralvarmen. Brusearmatur, blandingsbatteri og toilet kan du også trygt reparere og udskifte uden at få fingrene i klemme i regelbogen. Alt dette kan sammenfattes i en tommelfingerregel: Så længe der er en kuglehane eller en vandlås mellem boligens vandforsyning og det, du vil reparere, må du udføre arbejdet.

 

Hvornår skal du bruge en professionel VVS’er?

Med andre ord må du ikke ændre på de grundlæggende afløbs- og vandinstallationer i huset. Så hvis du fx ønsker at etablere yderligere kloak, udbygge eller ændre brugsvandsanlægget, skal du ringe til et VVS-firma. Et pålideligt et af sådan er fx MH Blik & VVS, som udfører alt inden for VVS-arbejde.

Vi håber, at du er blevet bare en smule klogere på, hvad du selv må og ikke må fikse. God fornøjelse!

Virksomhed: MH Blik og VVS