Dette indlæg er sponsoreret.
3 typer værktøj, tømreren ikke kan undvære
Hos LavSelvGuiden går vi ind for gør-det-selv-arbejde, og derfor har vi samlet gode råd til, hvilken slags værktøj en god tømrer har i sin værktøjskasse. Det er nemlig ofte afgørende for kvaliteten af slutresultatet, at du har det rigtige værktøj til at udføre opgaven med.
Faktisk kan man med forsigtighed sige, at det, der adskiller en god gør-det-selv-mand fra en god tømrer, er kvaliteten af deres værktøj og mængde af knowhow. Derfor vil vi i den her artikel kigge nærmere de tre stykker værktøj, som den gode tømrer altid har med sig.
Disse 3 former for værktøj er værd at investere i
1. En god slibemaskine eller -sten
Essentielt for alt værktøj er selvfølgelig vedligeholdelse! Derfor kan du med fordel investere i en slibesten, som du kan slibe dit brugte værktøj med. Har du en slidt økse eller andet værktøj, der er blevet alt for sløvt til at kunne levere et skarpt resultat? For få penge kan du få en slibesten, der er gode at arbejde med, og som fornyer dit værktøjs kvalitet.
Slibesten og -maskiner findes i meget forskellige prisklasser, men tømrerens anbefaling er i hvert fald, at du tilføjer en slibesten til din værktøjskasse. Så kan værktøjet igen yde efter bedste evne.
2. Et langt vaterpas
Et redskab, der bliver brugt af rigtige mange tømrer, er vaterpasset. Professionelle resultater adskiller sig ofte på skarpheden – og her spiller vaterpasset en stor rolle. Selvom de fleste ejer et vaterpas, er det ofte kun et, der er ca. 1 meter langt. For at kunne bygge projekter på egen hånd, der står skarpt, er man nødt til at have et langt vaterpas, der kan bruges til at sikre lige linjer over hele fladen.
Når noget skal være lige, så skal man sikre sig, at man måler over en så lang distance som muligt. Derfor er der også mange professionelle tømrere, der i dag gør brug af et laservaterpas, der giver præcise optegnelser.
3. Et solidt værktøjsbælte
Det vigtige er, at du har værktøjet tæt på dig, når du arbejder. Ellers kan man hurtigt komme til at gå på kompromis med kvaliteten. Værktøjsbæltet sparer dig f.eks. for alt for mange ture op og ned ad en stige. Derfor ser du også altid en tømrer iklædt et solidt værktøjsbælte, fordi man kan bære alt, man skal bruge og har derfor også et sted at lægge værktøjet.
Flere gode råd fra tømreren
I mange tilfælde kan man sagtens udføre arbejdet selv, men i nogle tilfælde kan det være en rigtig god idé at spørge fagpersoner til råds. At have værktøjet i orden er et stort skridt på vejen, men vi anbefaler altid, at du overvejer, om du har stort nok knowhow til den pågældende arbejdsopgave.
Hvis ikke, så kontakt en god tømrer for at få både det bedste resultat og mest for dine penge.