Det skal du vide, inde der byggest udestue
Er det begyndt at blive lidt småt derhjemme, og har du plads i budgettet til at udvide boligen med lidt ekstra kvadratmeter? Så kan det være en rigtig god ide at udvide din bolig med en udestue eller en tilbygning. Men inden du begynder at tømme byggemarkedet for værktøj og byggematerialer, er der en række af regler og praktiske overvejelser, som du bør have gjort dig. For har du ikke gjort dit forarbejde grundigt nok, kan du risikere at få et dyrt besøg fra kommunen.
Kend reglerne inden du går i gang
Udestue, havestue og tilbygning er alle flygtige begreber som typisk bruges om det samme – nemlig en stue som er bygget i forlængelse af huset. Men ifølge bygningsreglementerne er der stor forskel på, om det er en udestue, eller om det er en tilbygning.
Først og fremmest er en tilbygning opvarmet, det er en udestue ikke. Og fordi tilbygningen er opvarmet, skal den opfylde flere krav til beboelse, heriblandt krav om højde og isolering. Dette skal en udestue ikke, så hvis du bare har brug for et ekstra rum til sommermånederne, kan du spare mange penge og hjernebrud ved at nøjes med en udestue.
Det gælder dog for begge udbygninger, at du skal have en tilladelse fra kommunen, da din udestue eller tilbygning tæller med i etagearealet og dermed påvirker byggeprocenten. Derfor skal du indsende en skriftlig ansøgning til kommunen, som skal indeholde byggetegninger, hvor din udestue eller tilbygning skal placeres, og hvilke materialer, du har tænkt dig at bruge.
Praktiske overvejelser
Inden du begynder at opføre din udestue, er det en rigtig god ide, at du har gjort dig nogle praktiske overvejelser. Det kan blandt andet være i forhold til:
- udestuens formål
Det kan godt virke som en no brainer, men på længere sigt er det en god ide, at du har tænkt grundigt over udestuens formål. Ønsker du nemlig en udestue, der kan bruges det meste af året, stiller det flere krav til isolering og materialevalg, end en udestue der kun skal bruges om sommeren.
- harmonien
Det er vigtigt, at du tænker over harmonien. Altså at du i dit valg af materialer også har gjort dig nogle overvejelser omkring udestuens arkitektur. Din udestue skulle helst gerne harmonerer godt med resten af huset. Desuden kan en flot udestue være med til at trække husets værdi op, skulle du en dag overveje at sælge din bolig.
- dine egne evner
Du kan få udestuer som samlesæt, der kan være nemme og billige at opføre, men ønsker du en udestue der er bygget fra bunden, så er det en god ide, at du har styr på det hele. For det er ikke kun tidskrævende at gøre det hele fra bunden, der kan også opstå fugtproblemer, hvis du ikke har ordentligt styr på dine egne evner som gør-det-selv mand.
- opvarmning af udestuen
Som sagt er der særlige regler for, om du opvarmer din udestue eller ej. Hvis din udestue har fast opvarmning i form af en radiator, er det ikke længere en udestue, men en tilbygning, og dermed skal den opfylde særlige krav.
Om sommeren kan din udestue godt blive meget varm, især hvis du har valgt et gennemsigtigt tag, og har vinduer på alle af udestuens vægge. Derfor bør du installere en dør i endevæggen, så du kan skabe gennemtræk, når sommersolen begynder at tage godt fat. Til gengæld kan du også bruge udestuen som klimaskærm, og du kan fakstisk spare en del penge på opvarmning i foråret og efteråret, da du kan bruge varmen fra udestuen til at opvarme de tilstødende rum.
Tag kontakt til en professionel
Det at bygge en udestue kan være en omfattende proces, især hvis du er født med ti tommelfingre eller stadig er en uprøvet gør-det-selv mand. Derfor kan det være en god ide, at du tager kontakt til professionelle folk. Det kan eventuelt være en snedker, der kan rådgive dig i valg af træ, eller du kan hyre en tømrermester, som TJ Tømrerservice ApS, der har virke i Holbæk og Odsherred, og som har særlige kompetencer inden for blandt andet tilbygninger. Med en professionel fagmand kan du være sikker på at få et flot resultat, og så slipper du også for ubehagelige overraskelser.