Råd til at vælge den rigtige isolering

Varmeregningen kan være en dyr affære, og hvis du er blandt de danskere, der får et chok, når de ser den, er det på tide at tænke over, hvad man kan gøre ved det. Det første man bør tjekke op på er, hvordan ens bolig er isoleret. At tjekke op på isoleringen er en god ide, for dårlig isolering er en af de helt store syndere ift. dyre varmeregninger.

 

Hvorfor isolere?

Helt grundlæggende er isolering til for at holde på varmen. En ikke-isoleret eller en dårlig isoleret bolig er, af forskellige årsager, ikke et rart sted at bo i længden. Det skyldes blandt andet, at indeklimaet ofte er dårligt, da der nemt slipper fugtig luft ind, og desuden er boliger uden isolering svære at varme op, og har svært ved at holde på varmen. Hvis der slipper fugtig luft ind, er der risiko for, at der går svamp i vægge og loft, og svamp kan være rigtig svært at slippe af med igen, og det kan desuden gå ud over dit helbred. Den kolde luft, der nemt slipper ind i ikke-isolerede boliger gør, at dit varmeanlæg skal arbejde ekstra hårdt, og at du skal pakke dig ekstra varmt ind, når du er hjemme. Det er af samme årsag, at varmeregningen ofte kan give os et chok – især i de kolde perioder, hvor vi har samtlige radiatorer tændt.

Hvilken isolering skal man vælge og hvorfor?

Der findes mange typer isoleringsmaterialer, som har forskellige fordele og ulemper i forskellige situationer. Hvis man er i tvivl om, hvilke typer isoleringsmateriale man skal vælge til sit hjem, er det en god idé at søge råd hos en fagmand med erfaring. Kronjysk Totalisolering og Murerfirma er eksperter i isolering af forskellige typer huse og hjælper kunder i Randers og omegn med gode råd om isolering og isoleringsudførelse.

 

Minerauld

Minerauld er det traditionelle isoleringsmateriale og er fællesbetegnelsen for stenuld og glasuld. Det fremstilles ved at udsætte sten og glas for ekstrem opvarmning, hvorefter man trækker det ud i fibertynde trådstrukturer. Minerauld har den fordel, at den kan modstå temperaturer på om mod 1000 grader og egner sig godt til de fleste huse. Desuden er både glasuld og stenuld ikke brandbart og virker derfor som en effektiv brandbarriere.

 

Papirisolering

Papirisolering kaldes også celluloseisolering og er fremstillet af fintrevet avispapir og andet genbrugspapir. Papirisolering har den fordel, at det er mere miljøvenligt end andre isoleringsmaterialer, men man skal også være opmærksom på, at det er et brandbart materiale. Papirisolering har en lyddæmpende effekt og er derfor et godt valg, hvis man ønsker en lyddæmpende og miljørigtig isolering.

 

Celleplast

Celleplast er det samme som flamingo og fremstilles af den type plast, der hedder polystyren. Celleplast har den ulempe, at det er yderst brandbart og skal derfor beskyttes mod brand. Når det er sagt, er celleplast et isoleringsmateriale, der er meget nemt at arbejde med. Denne type isolering er specielt egnet til terrændæk, altså i gulvkonstruktioner mod fx en krybekælder, og som udvendig isolering på flade tage. Man kan ikke bruge denne type isolering i vægge og loft pga. brandfare.

 

Celleglas

Celleglas er produceret af genbrugsglas og kul, er ikke brandbart og kan bruges til mange typer isolering. Celleglas bruges ofte som isolering til udvendig og indvendig facade, ydermure, flade tage, tagterrasser og p-dæk. En anden fordel ved celleglas er, at det har en utrolig lang levetid og er sikret mod angreb fra insekter og skadedyr, og der kan ikke gå råd i celleglas.