Det skal du vide om udskiftning af tag
Er det begyndt at dryppe i stuen, når det regner? Så er det måske på tide, at du får dig et nyt tag. Men at udskifte et helt tag, er ikke kun et omfattende tagarbejde, det er også meget dyrt. Derfor er det nødvendigt, at du først og fremmest får undersøgt, om der overhovedet er behov for et nyt tag.
Undersøg tagets tilstand
Det første du skal gøre er at tjekke tilstanden på dit tag. I de fleste tilfælde kan du med det blotte øje se, at dit tag trænger til en renovering. Det er dog ikke altid tilfældet, for eksempelvis kan mosbelægning have lange tråde, som trækker fugten ind i tagkonstruktionen. Ellers bør du være opmærksom på følgende:
- Om der er dampbuler i tagpap.
- Om der er farveskift eller brud på eternittag.
- Om der er nedblæste tegl på tegltag.
Hold også øje med, om der skulle være utætheder omkring inddækninger ved vinduer, kviste og skorsten. Det er ikke altid, der er behov for at hele taget skal udskiftes. I mange tilfælde kan du klare dig med enkelte reparationer og eventuelle udskift af plader og tegl.
Tagets levetid
Skal du have nyt tag, skal du være opmærksom på, at ikke alle tag har samme levetid, og særligt flade tage holder i kortere tid end tag der er stejle. Derudover er der også en række andre faktorer der spiller ind i dit tags levetid:
- Beliggenhed
Har du en bolig som ligger tæt på havet, i en skov eller er i skygge det meste af tiden, er det mere udsat end boliger der ikke har samme lokation. Mængden af regn og sol påvirker også tagets levetid.
- Vedligeholdelse
Hvis du gerne vil sikre dig et tag der holder i mange år, er det vigtigt, at du regelmæssigt vedligeholder det. Det vil sige, at du mindst en gang om året tjekker taget efter og skifter ødelagte tagbelægninger ud.
- Tagbelægning
Ikke alle tagbelægninger har samme levetid. Tagbelægninger af plast, græs og tagpap er ganske nok billige alternativer, men de holder ikke lige så længe som et tag af eksempelvis tegl. Et godt vedligeholdt tag i tegl kan faktisk holde omkring 60 til 80 år, så det kan godt betale sig at kaste de ekstra knaster efter det dyre alternativ.
Du skal dog også være opmærksom på, at et tag af tegl betegnes som et tungt tag, hvor et tag af tagpap eller eternitplader betegnes som et let tag. Du kan snildt skifte et tungt tag ud med et let tag, men hvis du vælger at skifte et tag af eternitplader ud med teglsten, skal du undersøge bygningens tagkonstruktion først.
Regler du skal være opmærksom på
Inden du kaster dig ud i en større renovationsopgave, er der en række af lovkrav, som du skal være opmærksom på. Der er blandt andet krav til:
- tagets konstruktion.
Først og fremmest skal dit tag kunne modstå både vind og vejr. Det skal derfor være gjort grundigt fast til resten af huset, ligesom det også skal opfylde krav til varmeisolering og ventilering, samt være sikret mod fugtskader.
- tagets belægning.
Dit nye tags belægning skal være lagt i en hældning på mindst 2,5 procent. Hvilket vil sige 2,5 centimeter per meter. Dermed er du sikker på, at regnvand og smeltevand fra sne ikke bliver liggende på taget men løber ned i tagrenden.
Tagets belægning skal også opfylde krav til brandsikkerhed, og skal derfor enten overholde den danske standardisering for brandkrav [Klasse T tagdækning] eller Broof (t2), som er det europæiske krav. De væsentligste tagbelægninger såsom, teglsten, tagpap, eternit- og metalplader opfylder disse krav.
Der er dog særlige undtagelser for brandsikkerheden. Blandt andet må du gerne opføre tag der ikke er brandsikre, så længe bygningerne har en afstand på mindst 10 meter til skel, veje og andre bygninger. Er der mere end én bygning med brandfarligt tag på grunden, skal afstanden mellem bygningerne dog være 20 meter.
Hiv fat i en professionel
Det er ikke et lovkrav, at du skal hyre en professionel tømrer til at lægge et nyt tag på dit hus, og du må derfor gerne selv foretage udskiftningen af dit tag. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke må udskifte dit tag, hvis det indeholder asbest. Ligeledes må du heller ikke rense eternittage, der indeholder asbest, med en højtryksrenser. Der skal du have fat i et godkendt tagmalerfirma som kan rense dit tag. Foretager du selv udskiftningen af taget, skal du være opmærksom på, at bygningsreglementet stiller krav til efterisolering af din tagkonstruktion, ligesom producentens garanti på omkring 5 år bortfalder, hvis taget ikke er blevet lagt ordentligt. Derfor kan det være en rigtig god ide, at du kontakter en fagmand, som HN Tømrer, der arbejder omkring Silkeborg og Sorring, og som har speciale i tagarbejde. Med en professionel tømrer er du sikker på, at alle regler og lovkrav overholdes, samt at taget bliver lagt forsvarligt. Dermed får du et tag der holder i mange år.