Sådan får du IHC installationer i hjemmet

Det lyder teknisk, og det er det også. Men hvis du har været hjemme hos nogen, der kunne slukket lyset med et enkelt klap. Eller hvis du derhjemme selv har mulighed for at indstille lysstyrken på dine lamper, så har du faktisk en IHC installation i dit hjem. Hvis du ikke har en, så kan du her læse om konceptet, og hvordan du får det.

 

Hvad er en IHC installation?

IHC står for Intelligent House Concept, og det beskriver egentlig meget godt, hvad det reelt er, vi har at gøre med - nemlig et intelligent hus koncept.

En IHC installation er ganske enkelt en måde at styre belysningen i dit hjem på. Forskellen på en IHC installation og en almindelig installation er, at du med en intelligent elinstallation har mulighed for at styre lyset i dit hjem på en helt anden måde. Blandt andet kan du slukke alt lyset på én gang, og det er ret smart, hvis du er på vej ud af døren og ikke er sikker på, om du nu har fået slukket alt lyset. Derudover kan du også selv styre forskellige lyssætninger i hjemmet. Har du eksempelvis en TV-stue i forlængelse af din spisestue, så kan du sætte det op således, at du kan skrue ned for lyset i TV-stuen uden at skulle slukke lyset i spisestuen. Og det kan gøres yderligere kompliceret og automatiseret. Blandt andet kan du sætte lyset til at slukke, når du fysisk forlader rummet, dermed skal du ikke selv trykke på nogen kontakt. Ligeledes kan du også få lyset til at tænde, når du træder ind i et bestemt rum.

 

Hvordan fungerer det lige?

I en traditionel installation har du et enkelt signal mellem to komponenter, en kontakt og en lyskilde. I et IHC system går signalet først igennem en controller, før det går videre til den enkelte lyskilde. Det vil altså sige, at du kan ændre hele lysopsætningen i dit hjem blot ved at programmere controlleren, og på den måde slipper du for at skulle trække nye ledninger til de enkelte lyskilder. Det giver altså en helt anden form for fleksibilitet i din hver dag, ligesom det også skaber mere komfort i form af, at du kan tilpasse de enkelte lyskilder til din hverdag. Derudover giver det også en ekstra sikkerhed, da systemet også kan kobles til dine tyveri- og røgalarmer.

 

Hvorfor bør du have en IHC installation i dit hjem?

Står du og skal have renoveret din nuværende bolig, eller skal du i gang med et nybyggeri, så er det værd at tage IHC/KNX med i dine overvejelser, for der er ganske mange fede fordele ved at have et intelligent lyssystem i sit hjem. Blandt andet får du:

  • Større fleksibilitet
  • Bedre sikkerhed
  • Bedre komfort

Hvis du gerne vil have et intelligent system i dit eget hjem, bør du konsultere dig med en IHC/KNX specialist, som har forstand på emnet. Det er nemlig et lovkrav, at nye installationer skal foretages af en el-sagkyndig person. Med en elektriker, der har forstand på installation og programmering af IHC og KNX systemer, er du samtidig også sikker på, at det hele fungerer fra dag et. Derefter har du så selv mulighed for at kunne omprogrammere systemet, hvis I nu vælger at flytte rundt derhjemme.

Er du bosat i København eller Brøndby, kan du med fordel kontakte Trebbien Electric, hvis du skulle have interesse i at få gjort dit hjem mere intelligent, for de er ganske enkelt eksperter i blandt andet IHC og KNX installationer.