Det skal du bruge til at sætte tapet op
Inden du kan gå i gang med at sætte tapet op, er der vigtigt at tjekke, om du har de redskaber, der skal bruges til tapetsering. Udover tapet skal du bruge tapetklister, en tapetbørste, en malerrulle, en hobbykniv og evt. en tommestok og en tapetlineal. Du kan enten selv kaste dig ud i tapetsering eller få professionel hjælp til tapetsering. Med professionel hjælp er du sikret et flot og holdbart resultat. Vælger du selv at tapetsere vægge, har vi samlet nogle gode råd til dig.
Gode råd til tapetsering
- Væggen, hvor tapetet skal være, skal være jævn, glat og vasket. Væggen skal vaskes med grundrens og derefter tørre.
- Det er vigtigt, at den første bane tapet sidder helt præcist på væggen. Ved at tegne en lodret streg fra loft til gulv på væggen, kan du sikre dig, at den første bane tapet kommer til at sidde rigtigt.
- Tapetbanerne skal støde sammen på væggen, så du undgår overlap mellem banerne, eller at banerne ikke sidder helt tæt. Mens limen stadig er våd, kan du sagtens skubbe med tapetbanerne, så de kommer til at sidde, som de skal.
- Da tapet kan trække sig lidt sammen, når det tørrer, er det en god idé at klippe tapetbanerne ca. 10 cm længere, end de skal være. På den måde kan du skære tapetet til med en hobbykniv ved loft og gulv og få en pæn afslutning.
- For at få det flotteste resultat skal du starte med at sætte tapetet op ved loftet. Herefter bruges en tapetbørste til at presse tapet fast i midten af væggen og ud mod kanterne. Det er vigtigt, at alle bobler og folder bliver rettet ud med tapetbørsten, mens tapetet er vådt.
Kast dig ud i tapetsering
Tapetsering kan være et sjovt indendørs projekt, som du kan hygge dig med en dag, hvor det er koldt og regner. Med tapet på dine vægge kan du skabe et unikt udtryk og en hyggelig stemning i én eller flere af rummene i boligen. Der er derfor massere af gode grunde til at kaste sig ud i et gør-det-selv projekt med tapetsering af vægge.