Undgå ubehagelige overraskelser

Sæsonen er over os, hvor flere og flere tager i sommerhus igen. Det betyder også, at nu står sommerhusene ikke tomme, og alt skal i brug igen. Det gælder også kloak, rør og ledninger. Stilstand kan være hårdt for sommerhuse, fordi de ikke er i brug hele året, og der kan derfor nemt opstå ubehagelige overraskelser, som man ikke var forberedt på.
Det er også nemt at glemme at tjekke sine afløb igennem, men det kan hurtigt blive dyrt, hvis der sker skader eller læk og det kan ødelægge den ellers længe ventede sommerferie.

Hvem har ansvar for at vedligeholde kloakken?

Det er vigtigt, at du har styr på, hvem der vedligeholder hvilke dele af kloakken. Det er nemlig dit ansvar som boligejer eller grundejer at vedligeholde kloakken indenfor dit skel. Det betyder, at du skal vedligeholde kloakken om dit hus indenfor dit skel og så vedligeholder kommunen alt, der ligger udenfor dit skel, som ikke hører til dine naboers grunde.

Hvis du er med i en grundejerforening og kloakken anses for at høre under foreningens ejerskab, er det din grundejerforenings ansvar at vedligeholde kloakken med kloakservice. Det inkluderer hovedledninger og stikledninger.

Har du bygget dit hus helt ud til skellet, er det ikke kommunens ansvar at stå for kloakservice, men det er dit ansvar at stå for husets interne kloaksystem. Kommunen står typisk for hovedledninger og stikledningerne frem til den første forgrening på stikledningen, der fører ind til dit hus.

Det kan du selv gøre

Der er flere ting, du kan gøre for at undgå problemer med klokken og slippe for at skulle i gang med det helt store kloakservice til dit sommerhus.

Start med at tømme køkkenbrønden. Der skal som regel en slamsuger til og gerne én gang om året for at undgå større problemer. Stopper køkkenvasken eller kommer der vand op i vasken, er det et tegn på, at din brønd skal tømmes

Det er også en god idé, at du tjekker dine nedløbsbrønde for sand, slam og blade. Fra dine nedløbsrør omkring huset løber vandet ned i nedløbsbrønde, og hvis du ikke renser dine tagrender, kan der løbe ekstra meget slam eller skidt i dine brønde. Du kan tømme nedløbsbrønden sammen med køkkenbrønden – én gang årligt.

Et sidste tip til selv at lave kloakservice til dit sommerhuse er at rense og tjekke dine vandlåse for skidt og snavs, som kan tilstoppe afløbet. Det er både i håndvasken og i brusekabinen, så det ikke tilstopper.