De smukke blomster! Hvornår skal de egentlig plantes?

Det spørgsmål har mange haveejere formentlig stillet sig selv gennem tiden. Svaret afhænger af, hvilken af blomster, der er tal om. Sommerblomster skal først plantes, når risikoen for nattefrost er væk. Dette er typisk i løbet af maj måned. Der er dog forskel på, hvornår du bør plante forskellige slags planter og blomster. Vi har her samlet nogle gode råd til dig, som vil plante blomster på den bedste tid af året. 

 

  • Nogle løvfældende træer og buske er meget tilbøjelig til at tabe blade om vinteren. De skal helst plantes imellem november og april, fordi planten her i hvile.
  • Fra april til maj eller fra august til september bør du plante stedsegrønne træer og buske, som har grønne blade eller nåle hele året rundt. Disse typer planter tørrer nemlig ud, hvis du enten planter dem om sommeren eller vinteren.
  • Det er optimalt at plante roser fra enten oktober til december eller i april til maj. 
  • Stauder bør du plante i april til maj eller september til oktober. Har du med forårsblomstrende stauder at gøre, er det mest optimalt at plante dem om efteråret – og det omvendte er gældende for efterårsblomstrende stauder, som du skal plante om foråret for, at de bliver smukkest.
  • Husk altid at plante forårsløg som vintergækker, tulipaner og påskeliljer i efteråret – gerne september eller oktober.
  • Stedmoderblomster kan tåle meget kulde. Det samme gælder for både hornvioler og storblomstrede bellis, så plant du bare dem i krukker og stil dem i haven fra marts måned.

 

Få naboen til at kigge en ekstra gang!

Bestræbelsen på at få den smukke have er ikke altid lige let – specielt ikke hvis man ikke ved noget om, hvornår de enkelte blomster skal plantes. Du kan derfor altid følge ovenstående tips til, hvordan du gør din have flottere. Mon ikke naboerne så kigger en ekstra gang, når de passerer din bolig?  

 

 Læs også: Hvor ofte skal du vande haven?