Bliv din egen snedker og læg selv gulvet i boligen

Er gulvet slidt, revnet eller bare i et materiale eller en farve, du ikke længere bryder dig om? Har du en snedker gemt i maven eller er du blot ferm få fingrene og udstyret med en god logik, kan du sagtens selv lægge gulvet og spare udgifterne på håndværkerløn.

Lav Selv Guiden guider dig gennem processen step for step.

 

Styr på udstyret

At have styr på udstyr, materialer og værktøj er alfa og omega, når du skal lægge dit eget trægulv, og sørg for, at det er god kvalitet – på den måde får du det bedste resultat. Typen af værktøj og materialer afhænger naturligvis af hvilket gulv, der skal lægges, og her kan din lokale fagmand fra byggemarkedet eller professionelle tømrerfirmaer, såsom Køge Tømrerfirma A/S, være en formidabel hjælp.

 

Step 1: Mål op

Det er vigtigt, at du måler rummer grundigt op, før du går i gang. Opmålingen giver dig et overblik over hvor meget træ, du skal købe, og om du skal save noget at det første bræt af, så du undgår at den sidste brædderække bliver for smal til at lægge. Det er desuden vigtigt, at du er sikker på, at der ikke er fugt i undergulvet, samt at gulvet er fuldstændig plant.

 

Step 2: finerlister, murpap og isolering

Det er enormt vigtigt, at du bruger lang tid på at placere de første gulvplanker i 100 % vater i forhold til de to langsider. Finerlister og murpap monteres langs lægterne i gulvet, og eventuelt Rockwool placeres i hulrum mellem lægterne. Det gamle gulv fjerner du efterhånden og ikke på én gang.

 

Step 3: Skru gulvet sammen

Når du har lagt den første planke fra væg til væg, skal den skrues godt fast i lægterne med et træbor. Er plankerne ikke lange nok, kan de limes sammen med trælim. Gulvet bliver mest stabilt, hvis de for korte planker placeres forskudt med et overlap på ca. 120 cm.

 

Step 4: Må op hver gang

Det er vigtigt at du måler op hver gang en ny række skal placeres, da dine vægge kan være skæve. Med en bankeklods kan du forsigtigt banke plankerne på plads, hvis de er nødt til at ”tvinges” det sidste stykke. Husk at der skal være et par mm mellem gulv og væg hele vejen rundt, hvor lister og karme skal monteres. Skal du have ledninger og kabler under gulvet, så bestil en elektriker til arbejdet.