Sådan slipper du af med rotterne i kloakken

At få rotter i kloakken, og måske dernæst i huset, er en rigtig ærgerlig situation. Heldigvis er der meget, du kan gøre for at undgå, at det sker. Og der er god grund til at gøre en indsats for at slippe for de generende skadedyr – de kan nemlig både skade for virkelig store beløb samt medbringe sygdomme, som godt kan gå hen og blive alvorlige for os mennesker, og for vores kæledyr. Netop derfor er det vigtigt, at udføre rottebekæmpelse med det samme man har opdaget rotterne – hvis uheldet allerede er ude.

 

De ubudne gæster

Tegn på at der er rotter i kloakken kan blandt andet være, at der pibelyde og kradselyde under gulvet, skriver ES Kloakrenovering, beliggende i Østjylland, på deres website. Og hvis der er rotter i kloakken, så er det ifølge Aarhus Kloakservice’s hjemmeside tegn på, at der er brud på kloaknettet. Rigtig ofte kan der komme mange rotter omkring eller i huse i forbindelse med skybrud, fordi oversvømmede kloaker ligefrem kan medføre at rotterne skylles ud af kloakkerne – hvilket medfører, at de skal finde nye steder at holde til.

 

Hvordan slipper du af med rotterne i kloakken?

Svaret på spørgsmålet er: ”call the guy”. At fjerne rotterne i kloakken er, desværre, formentlig ikke en opgave, du selv vil have nemt ved at klare.

Når man hyrer en professionel til at stå for bekæmpelsen af rotter, er det ofte TV inspektion, de blandt andet tyer til. Det er naturligvis noget, der kan være svært at gøre selv, hvilket jo også er en god grund til at være proaktiv, når det kommer til at undgå rotter i kælderen. TV inspektionen bruges til at blive klog på omfanget og den præcise placering af rotterne. Professionelle kan også opsætte rottesikring i form af rottefælder samt forskellige former for rottespærrer. Endvidere kan der være situationer, hvor rotteproblemer skal bekæmpes med rottegift. Og det kræver en tilladelse at sætte rottegift ud, så her bliver du sandsynligvis også nødt til at kontakte en fagmand. Hvis det gøres forkert, kan det medvirke til at rotterne bliver resistente, hvilket kan blive et alvorligt, kollektivt problem.

Hvad kan du gøre for at forebygge rotteproblemer?

For at undgå at få rotter i kloakken og huset kan du for eksempel gøre følgende ting – og der er flere råd at finde rundt på nettet, samt hvis du ringer til en professionel:

 

- Placer hønsetråd i nedløbsrørene udenfor. På den måde kan du undgå, at rotter kan kravle op ad røret og bruge tagrenden som en ”rampe” til at komme ind under taget og op på dit loft.

- Undgå at have for høj bevoksning tæt på huset. En god hovedregel er at have mindst 70 cm mellem henholdsvis beplantning og taget og tagrenden.

- Ud fra ovenstående to råd kan du måske selv finde på flere steder, hvor hønsetråd og lignende kan gøre gavn? Ellers er der som nævnt masser af inspiration at finde andre steder.

 

Hvis uheldet er ude

Opdager du, at du har rotter, bør du sørge for at ringe til dit forsikringsselskab. Især hvis du har en udvidet rørskadeforsikring, for så kan du med stor sandsynlighed undgå at skulle betale det hele selv. Forsikringsselskabet kan måske også hjælpe dig med at finde ud af, hvad du videre skal gøre. I øvrigt, hvis du har mistanke om rotter, har du pligt at henvende dig til teknisk forvaltning hos din kommune. At komme af med rotterne efter et angreb er typisk ikke en opgave for den almindelige husejer, så du kommer formentlig ikke uden om også at ringe til en kloakmester fra dit lokalområde.